![\"\"](\"http:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/hist1.png\")
<\/p>\nJeg har l\u00e6nge \u00f8nsket at samle noget historisk materiale om klubben her p\u00e5 hjemmesiden. Helt tilbage i \u00e5rene 1985-87 skrev vores dav\u00e6rende formand (og klubbladsredakt\u00f8r) Henning Samuelsen en artikelserie, kaldet \u201cTr\u00e6k fra Viby Skakklubs 50 \u00e5r\u201d, i forl\u00e6ngelse af klubbens runde f\u00f8dselsdag i 1984. Der er en r\u00e6kke sjove anekdoter og naturligvis ogs\u00e5 en masse historiske fakta at hente i artiklerne.\u00a0 S\u00e5 jeg vil starte den historiske samling med at genudgive disse artikler. Det er s\u00e5 min plan at supplere med nogle af min egne oplevelser med klubben, hvor jeg selv blev medlem i 1979 og overtog formandsskabet fra Samuelsen i 1987. Til min gru opdager jeg jo, at klubben nu er blevet 84 \u00e5r gammel og at jeg selv i h\u00f8j grad er blevet historie. Tiden g\u00e5r.<\/p>\n
Indledningsvis vil jeg gerne skrive et par ord om forfatteren af de f\u00f8rste artikler, vores mange\u00e5rige formand H. Samuelsen. \u201cSamuel\u201d, som de n\u00e6rmeste fik lov at kalde ham, blev medlem af klubben tilbage i 1957 og forblev medlem frem til sin d\u00f8d i 2004. Det blev til 33 \u00e5r i bestyrelsen, heraf 18 \u00e5r som formand, fra 1969 til 1987. Sammen med Bent Overgaard var han i 1975 initiativtager til at starte klubbladet, og fra blad nr. 5 var Samuelsen redakt\u00f8r for bladet, helt frem til 1989. Som mange\u00e5rig typograf ved Stiftstidende, var opgaven naturligvis i gode h\u00e6nder, og vi fik et klubblad i meget flot kvalitet, ogs\u00e5 godt hjulpet af Rudolf Werk, som stod for trykning og teknik. Samuelsen har desuden en rekord, som n\u00e6ppe nogensinde vil blive sl\u00e5et, da han er blevet klubmester hele 18 gange!<\/p>\n
I 1974 var Samuelsen desuden primus motor bag den f\u00f8rste udgave af Festugeturneringen, som blev afholdt i forbindelse med klubbens 40 \u00e5rs jubil\u00e6um. Billedet foroven er taget ved den lejlighed, og Samuelsen beskriver selv omst\u00e6ndighederne i en af sine artikler. Her skal blot n\u00e6vnes, at det er klubbens allerf\u00f8rste formand, E. Bitsch, som udf\u00f8rer f\u00f8rste tr\u00e6k ved br\u00e6ttet. Samuelsen ses st\u00e5ende ude til h\u00f8jre, ved siden af klubbens yngste medlem, 9 \u00e5rige Karsten Rasmussen, som \u2013 da artiklen blev skrevet 13 \u00e5r senere \u2013 havde udviklet sig til at v\u00e6re en af landets absolut st\u00e6rkeste spillere.<\/p>\n
Ordet gives videre til Henning Samuelsen, anno 1985:<\/p>\n
<\/p>\n
FOR DEN IH\u00c6RDIGE l\u00e6ser af Dansk Skak Unions blad i disse \u00e5r, er det ikke us\u00e6dvanligt at se en notits om skakklubber, der fylder 50 \u00e5r. Man f\u00e5r let den opfattelse, at trediverne m\u00e5 have v\u00e6ret en blomstringstid for skakklubber landet over. Ogs\u00e5 i forstaden Viby, der p\u00e5 det tidspunkt har v\u00e6ret af en beskeden st\u00f8rrelse, startede Viby Skakklub. Desv\u00e6rre har vi forg\u00e6ves efterlyst klubbens f\u00f8rste forhandlingsbog, der kunne fort\u00e6lle lidt om det n\u00f8jagtige tidspunkt p\u00e5 klubbens start, st\u00f8rrelse og tilholdssted. Men ved n\u00e6rmere l\u00e6sning i den gamle kassebog fremg\u00e5r det, at man gentagne gange har haft udgift til en ny forhandlingsbog, s\u00e5 der findes sikkert intet bevaret fra de f\u00f8rste \u00e5r.<\/p>\n
I forbindelse med klubbens 40 \u00e5rs jubil\u00e6um i 1974 reagerede flere p\u00e5 avisomtalen af jubil\u00e6et, hvor vi appellerede til \u201coffentligheden\u201d, f.eks. tidligere medlemmer, der havde mulighed for at hj\u00e6lpe os med vores \u201cd\u00e5bsattest\u201d. Og der kom flere henvendelser, bl.a. fra den kendte skakspiller Hartvig Nielsen, der kunne oplyse, at Demokraten den 18. november 1934 omtalte starten af en klub i Viby.<\/p>\n
Den mest konkrete oplysning fik vi fra klubbens f\u00f8rste formand og medstifter, J. Bitsch, der selv gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 sin eksistens. Desv\u00e6rre gav han sig s\u00e5 sent til kende, at det kun blev til en kontakt pr. telefon, inden vores f\u00f8rste Festuge-turnering l\u00f8b af stabelen. Men vi fik ham overtalt til at m\u00f8de frem til st\u00e6vnets \u00e5bning, hvor vi i hast gjorde ham til \u00e6resmedlem af klubben. Efter turneringen var slut, gled Bitsch desv\u00e6rre i glemmebogen, og vi n\u00e5ede aldrig at f\u00e5 yderligere oplysninger om tiden b\u00e5de f\u00f8r og under krigen. If\u00f8lge Demokraten kunne man f\u00e5 den opfattelse, at der har v\u00e6ret till\u00f8b til to Viby-klubber, idet Bitsch antydede, at starten skete under private former, mens Demokratens notits i januar 35 skriver om en klub, der spillede p\u00e5 Rosenvangskolen.<\/p>\n
I forbindelse med det sidste lokaleskifte sidste \u00e5r, der skete i huj og hast, vidste vi ikke, om vi kunne f\u00e5 anvist plads til andet end vores materialeskab, hvorefter jeg bl.a. tog klubbens gamle demonstrationsbr\u00e6t med hjem. Det er ikke s\u00e5 ofte, det har v\u00e6ret i brug, men mere st\u00e5et til \u201cpynt\u201d. For f\u00f8rste gang fik jeg lejlighed til at se bagsiden p\u00e5 br\u00e6ttet, og her stod med store malede bogstaver: Skakklubben af 1934! Hermed skulle i hvert fald mange \u00e5rs usikkerhed om det n\u00f8jagtige \u00e5rstal v\u00e6re bortvejret.<\/p>\n
Klubbens f\u00f8rste tilholdssted st\u00e5r s\u00e5ledes noget uvist. Starten var som antydet m\u00e5ske under private former. Senere spillede man p\u00e5 det nu nedrevne Viby Hotel, hvor man havde et ganske fortrinligt lokale til r\u00e5dighed p\u00e5 1. sal ud mod Skanderborgvej, n\u00e5r lokalerne ikke skulle bruges til andet form\u00e5l. S\u00e5 m\u00e5tte vi ned i restaurationen, men det tjente restaurat\u00f8ren nu ikke noget ekstra ved!!!<\/p>\n
I 1960 blev vi bogstavelig talt sl\u00e5et ud af keglespillet, der havde f\u00e5et en ren\u00e6ssance p\u00e5 grund af restaurationernes investering i indend\u00f8rs baner. Vores klublokale blev inddraget til dette form\u00e5l, og vi blev henvist til et tilst\u00f8dende lokale, der var mindre og ganske uegnet til skakspil, n\u00e5r keglebanen blev benyttet. Den trivielle parodi p\u00e5 skakspillere, der falder i s\u00f8vn over skakbr\u00e6ttet, kunne ikke finde sted i det \u00e5r. Det var umuligt at lukke et \u00f8je!<\/p>\n
Vi fors\u00f8gte l\u00e6nge, men forg\u00e6ves at f\u00e5 foden indenfor p\u00e5 biblioteket. F\u00f8rst da afg\u00f8relsen faldt om, at Viby Hotel skulle fjernes til fordel for et r\u00e5dhus, blev der \u00e5bnet mulighed for at f\u00e5 et lokale p\u00e5 biblioteket. Om det var personen eller sagf\u00f8reren, der gjorde indtryk p\u00e5 bibliotekaren, ved jeg ikke, men vi overtalte sagf\u00f8rer Schr\u00f8der til at tale vores sag i forvisning om, at b\u00e5de personen og titlen kunne g\u00f8re st\u00f8rre indtryk og indflydelse, end vi andre i bestyrelsen evnede.<\/p>\n
Flytningen blev en kendsgerning, og vi rykkede ind i et stille og roligt milj\u00f8 i et studiev\u00e6relse, der kun havde vinduerne over jordniveau. Det var bedre end det vi forlod, men ikke st\u00f8rre, og ventilation var kun mulig ved at \u00e5bne et vindue lige over hovederne p\u00e5 de, der sad langs facaden, og vinterdage var det ikke popul\u00e6rt at v\u00e6re den, der \u00e5bnede et vindue.<\/p>\n
Dengang var det almindeligt, at b\u00e5de gamle og unge r\u00f8g. Som den eneste, der havde forskudt arbejdstid, kom jeg hver anden uge kl. 20.30, og havde man ikke henholdsvis holdt d\u00f8ren eller et vindue \u00e5ben i den f\u00f8rste time, er det ikke sv\u00e6rt at forestille sig, hvordan det var, n\u00e5r jeg \u00e5bnede d\u00f8ren til lokalet. Man beh\u00f8vede ikke selv at ryge for at nyde tobakkens gl\u00e6der b\u00e5de i lunger \u2013 og \u00f8jne. Og n\u00e5r man kom hjem og h\u00e6ngte sit t\u00f8j i garderobeskabet var alibiet i orden for den skakaften. Det var ikke just parfume, man duftede af.<\/p>\n
Apropos rygning vedtog man p\u00e5 et af DSUs delegeretm\u00f8der, at man skulle s\u00f8ge at stille lokale til r\u00e5dighed for ikke-rygere ved skakst\u00e6vner, og kunne man ikke det, skulle det annonceres. I den periode havde et af vore medlemmer, Ren\u00e9, der var vores bedste spiller, f\u00e5et s\u00e5 stor aversion mod rygere, at han ikke ville spille, hvis der blev r\u00f8get. Uheldigvis syntes han, at dette skulle afg\u00f8res 10 minutter f\u00f8r vi skulle spille en holdkamp. Han meddelte mig kort og godt at jeg skulle skaffe et r\u00f8gfrit lokale, ellers ville han ikke spille. Da jeg for det f\u00f8rste ikke vidste, om hans modstander r\u00f8g, var det problematisk i sig selv, og for det andet kunne jeg ikke forlange, at modstanderen skulle spille et helt andet sted end holdet, hvis jeg skulle opfylde kravet. Af hensyn til holdet m\u00e5tte jeg bruge 20 minutter til at overtale ham til at spille, men det blev en af hans sidste kampe i klubben.<\/p>\n
F\u00f8r DSU etablerede divisions- og hovedkredskampe var holdkampe noget der blev arrangeret ret tilf\u00e6ldigt, alt efter hvilke klubber der tog initiativet til at invitere formodede j\u00e6vnbyrdige klubber. Sidst i 50\u2019erne havde vi en \u00e5rlig dyst mod DSB, hvor vi pr\u00f8vede kr\u00e6fter. Men da den afg\u00f8rende kamp skulle spilles om den udsatte pokal, m\u00f8dte DSB med sine bedste spillere, der nok skulle afg\u00f8re, hvor skabet skulle st\u00e5.<\/p>\n
Derefter havde vi en trekant-turnering, hvor de \u00f8vrige deltagere var Frederiksbjerg og Risskov. P\u00e5 det tidspunkt, var det os, der satte \u201ctingene\u201d p\u00e5 plads. Ejendommeligt at t\u00e6nke p\u00e5, at Risskov ikke kunne stille hold til den sidste kamp, og senere oph\u00f8rte Frederiksbjerg Skakklub med at eksistere. Desuden deltog vi i \u00c5rhus Skaksammenslutnings \u00e5rlige holdturnering, der s\u00e5 vidt erindres blev afviklet over to runder. Det var et indslag i skaklivet der samlede mange spillere, og havde et festligt isl\u00e6t over sig. Vore resultater er ingen kommentarer v\u00e6rd.<\/p>\n
Holdkampene under DSU har v\u00e6ret et sp\u00e6ndende moment i klublivet \u2013 men ikke for alle. Mange af vore medlemmer har h\u00f8rt til den kategori, der skulle have en hygge-friaften, hvor skakken nok var det v\u00e6sentlige, men ikke mere end p\u00e5 klubplan. Det var den almindelige opfattelse endnu f\u00f8rst i 60\u2019erne, at det skulle v\u00e6re en hyggeklub, og man kviede sig ved at ofre penge p\u00e5 at melde sig ind i DSU. Og sandt er, at huslejen var en tyngende belastning p\u00e5 budgettet p\u00e5 et for lille medlemstal. Men da vi fik gratis lokaler stillet til r\u00e5dighed p\u00e5 biblioteket, kom der lidt mere skred i tanken om indmeldelsen i unionen, hvilket m\u00e5ske kunne lette tilgangen af medlemmer. Om tilgangen var for\u00e5rsaget af denne aktivitet skal v\u00e6re usagt. Men interessen for yderligere aktivitet steg med yngre spillere til r\u00e5dighed.<\/p>\n
At samle spillerne til holdene og f\u00e5 dem til at m\u00f8de til tiden, kunne v\u00e6re en plage i sig selv. Ivan Busch, der h\u00f8rte til blandt de bedste p\u00e5 vores hold, havde et dejligt hum\u00f8r og en fort\u00e6llegl\u00e6de, der smittede. Engang jeg stod og ventede p\u00e5 Ivan, hvor det \u00f8vrige hold var taget afsted, kom han et kvarter for sent med armen i gips (eller var den kun bundet op?). Han var kommet galt afsted p\u00e5 sit arbejde, hvor han havde klemt den i en maskine. Han beklagede forsinkelsen \u2013 men han kom \u2013 direkte fra hospitalet!!! Og han skulle nok tage med for at spille. En m\u00e5ned senere, hvor man skulle forvente, ulykken var vel overst\u00e5et, stillede han igen med armen i bind. Forundret spurgte jeg til armen. Jo, sagde han. Forsikringen havde v\u00e6ret der, og da han skulle demonstrere, hvordan uheldet var sket, havde han f\u00e5et armen i klemme igen!!!<\/p>\n
forts\u00e6ttes\u2026<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har l\u00e6nge \u00f8nsket at samle noget historisk materiale om klubben her p\u00e5 hjemmesiden. Helt tilbage i \u00e5rene 1985-87 skrev vores dav\u00e6rende formand (og klubbladsredakt\u00f8r) Henning Samuelsen en artikelserie, kaldet<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":495,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/472"}],"collection":[{"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=472"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/472\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2991,"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/472\/revisions\/2991"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/media\/495"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=472"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=472"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/vibyskakklub.dk\/vs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=472"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}