2. Div: Viby-Springeren 4-4

Klubbens førstehold er fortsat ubesejret efter dagens uafgjort mod topholdet fra Springeren, Kolding.Vi ville nok gerne på forhånd have solgt kampen for et knebent nederlag. Således var vores samlede forventede score kun 2½ point, men i sidste ende var det os der var nærmest ved sejren, da Martin havde et favorabelt slutspil. Det og hele kampen blev dog remis.

Efter åbningerne så det ellers ikke alt for lovende ud for os. Jakob blev på det nærmeste skilt ad af Springerens topbræt, den ungarske IM Attila Gergacz. På bræt 2 og 4 fik hverken Lars eller Steen deres brikker ud trods de hvide brikker og vi brugte bunker af tid. Jens på bræt 3 havde den slags ligevægt, hvor man hele tiden føler at modstanderen må have et eller andet og på de fire nederste brætter virkede stillingerne ret lige, uden nogen egentlige fordele til os.

Dagen var endda startet med et afbud, da Benny blev nødt til at passe sin forkølelse. Thorsten havde derudover meldt afbud efter at han har brækket sin arm. God bedring til begge!

Normalt ville man føle et stort pres, når et par brætter ligner klare nederlag allerede efter et par timers spil, men som nævnt var vi jo ikke favoritter og planen var bare at skrabe de point sammen vi kunne. Men rent taktisk var det vel ikke så smart at vi begyndte at tage remiser i de hvide partier.

Brian var blevet indkaldt som reserve for Benny, og det var jo en mand med selvtillid vi der hentede ind på holdet. Det så faktisk meget kontrolleret ud, hvad han foretog sig. Der blev byttet til uligefarvede løbere og efterfølgende blev dronningerne byttet af. Derefter tog man remis. Analyserne bagefter viste dog at Brian havde visse chancer for at tilspille sig en stabil fordel, med en bondegevinst. Om det så havde ændret slutresultatet er en anden sag.

Bjarne var næste mand på tavlen med en remis med hvid. Lidt usædvanligt for Bjarne havde han bønder fremme på g5, e5 og c5. Stillingen blev dog rimelig blokeret og så valgte de to spillere altså at ryge fredspiben.

Undertegnede traf den interessante beslutning at undlade at gå efter en forceret remis med en bondesnappervariant på b7 – men blot for at afvikle til et slutspil, hvor jeg skulle holde tungen lige i munden for ikke at komme til at stå under. Det lykkedes dog endelig at udvikle mine sidste brikker, og med bare 12 minutter tilbage til de sidste 16 træk valgte jeg at tilbyde remis, og det var modstanderen ok tilfreds med. I vores sidste hvide parti måtte Lars dog til slut strække våben. Stillingen havde længe været tabt, men Lars er rutineret nok til at kende betydningen af at holde et parti i gang i en holdkamp.

Heldigvis begyndte det så at gå bedre i vores sorte partier. Det vil sige, ikke hos Jakob, som undslap truslerne mod dronningen, men i stedet gik under i modstanderens kongeangreb. Men hos Jens vendte partiet, da modstanderen lavede et par unøjagtigheder og især svækkede sin egen konge. Jens fik en kombi ind og modstanderen kunne til sidst se frem til en grim bondegaffel på to tårne. Så pludselig 2½-3½ og oveni det var Henning kommet klart ovenpå med en stærk løber mod modstanderens springer. Lidt taktik forbundet med baglinjemat afgjorde så partiet til vores fordel. 3½-3½

Tilbage sad så Martin, som først virkede lidt presset, især på tiden, i en ret kompliceret stilling. Pludselig kom der dog en masseafbytning og da røgen havde lagt sig havde Martin tre mod to bønder i et slutspil hvor beggge spillere desuden havde tårn og springer. Der var dog også to ure som tikkede heftigt mod nul, og det lykkedes ikke Martin at finde den helt kolde måde at spille slutspillet på. Men remis var også et flot resultat mod en på papiret stærkere modstander og så var det jo lige netop nok til at bevare vores status som ubesejret i turneringen.

Kampen i tal her.