Træk fra Viby Skakklubs historie (3)

Festugeturneringen var i mange år et flagskib for klubben. Faktisk var klubben arrangør fra 1974 helt frem til 2002. Den første turnering var en markering af klubbens 40 års jubilæum. Jeg blev egentlig lidt overrasket, da jeg læste op på forberedelserne i vores gamle forhandlingsbog, for det var tydeligvis ikke en turnering man havde planlagt så lang tid i forvejen.

Før festugeturneringen fandtes der en lignende turnering der hed Århus Efterårsturnering. Denne fik vi lov til at arrangere i samarbejde med Århus Skak Union, og man valgte altså at placere den i den århusianske festuge. Egentlig var man nok indstillet på, at turneringen ville kunne komme til at koste klubben lidt, men istedet endte man med et overskud og ganske pæn omtale af klubben i samme forbindelse. Så på den måde blev en tradition skabt.

Fra 1977 fik vi et tilskud fra festugekomiteen og i de efterfølgende år blev det en tradition et invitere et par stærke spillere fra København til at udfordre den århusianske elite i festugens stærkeste klasse. Især en spiller som Jørgen Hvenekilde blev et populært islæt til turneringen, med sin bramfri facon. Især huskes en episode i en tidnødsfase, hvor Per Knudsens konge væltede ned fra brættet og spillerne ikke præcis kunne huske, hvor den stod. Hvenekilde udbrød blot: “Sæt den hvor du vil, jeg skal nok fange den!”.

Frem til 1980 spillede man i salen på Viby Bibliotek, men da deltagerantallet begyndte at komme over de 100, blev pladsen for trang, og man flyttede turneringen til Rosenvangskolen. Det var en god beslutning, for turneringen blev ved med at vokse i årene derefter, frem til en rekord på 172 deltagere i 1988. Med det stigende deltagerantal fulgte også et stigende kantineoverskud, og denne periode af klubbens historie gjorde os til den velpolstrede klub vi er den dag i dag. En meget stor del af æren skal tildeles Bent Jensen og Børge Hansen, som på suveræn vis sørgede for, at kantinen kørte som smurt gennem alle årene.

På det lidt grynede billede foroven ses en yngre Børge Hansen i forbindelse med Festugeturneringen 1979. Foruden Børge ses medhjælper Berit, samt et par af klubbens medlemmer, Rudolph Werk og Berno Hansen.

Perioden i Samuelsens “regeringstid” var i det hele taget en stor fremgangstid for klubben. Ad to gange, i 1976 og 1984 blev vores lokalesituation forbedret ganske meget og gjorde det muligt, at klubben voksede til at blive en af byens største. Men lad mig igen overlade ordet til den gamle formand, her fra 1987:

Et gennemgående træk for klubbens eksistens har været det evige tilbagevendende spørgsmål om tilgang af nye medlemmer. Efter krigen har man været oppe på 40, og pludselig var man i 1954 nede på 23, men helt galt var det i 1962 med kun 18 medlemmer. I de betrængte år har de forskellige bestyrelser konstant appelleret til Victor Juul-Hansen, der trofast har spillet simultan, når der blev kaldt. Tre år i træk i 1954, 55, 56 var han trækplaster som landsholdsspiller, og også i 60’erne har han gæstet klubben. Willy Blond taler endnu om dengang, da han i ’56 som den eneste af 18 partier fik remis – og præmie.

Medlemstallet steg pænt til lige under 50 i årene 77-81. Det var svært at passere nr. 50, men det lykkedes. Det runde tal blev tilskrevet den 8-årige Theis Rauhe. I dag har vi passeret de 60 – men medlemstallet er dog ikke helt stabilt. Det er ikke alle medlemmer, der deltager i turneringerne, tid og lyst kan variere, men mange bevarer tilhøret til klubben og håber måske stadig på at få tid til at spille igen.

En af klubbens mest usædvanlige støtter var A. Thomsen, der kun har været i klubben nogle få gange efter indmeldelsen. Han fik en enkelt kamp på et af vore hold, og siden har vi ikke set ham i klubben. Men kontingentet er faldet promte i mange år. Af delvis nysgerrighed (og lidt service) ringede jeg til ham. Hans kone fortalte, at hans arbejde stadig lagde beslag på hans tid, men han håbede stadig, at hans ønske om at
komme til at spille skak, snart ville gå i opfyldelse. Nu har han meldt sig ud, men han får da forhåbentlig engang så megen tid til overs, at han får mulighed for at spille, inden han bliver pensionist.

Klubbens skakmateriale har som alle andre klubber fra starten været af beskeden størrelse. I 1955 foreslog den daværende klubmester, at man solgte ”beholdningen” af skakure, da man alligevel manglede ét, for at have nok til en hel klasse. Det har vi senere rettet op på. I dag har vi 32 ure, der rigeligt dækker vort behov til klubturnering. Da vi planlagde vore første Festugeturnering i ’74 i anledning af 40 års jubilæet, var vores beholdning af skakbrikker og brætter i en sørgelig forfatning, og midlerne var stadig små. Men to af klubbens medlemmer trådte hjælpende til rent økonomisk, hvilket gjorde det muligt at købe 20 sæt brikker og brætter. Dengang ønskede de to ”sponsorer” at forblive anonyme, men i dag kan vi godt røbe, at det var Martin Høft og M. Stidsen, der var de ædle givere, og begge er stadig med til at ”flytte” brikkerne.

Vore skakbrikker fra ’74 var små røde og gule træbrikker, som vi har nogle få sæt af endnu. Deltagerne i Festugen har siden haft lejlighed til at benytte dem i analyselokalet. Senere har vi suppleret med 20 sæt, og i år har vi yderligere tilladt os at købe 10 sæt brikker, der både er større og dyrere end de øvrige, så vi nu har ca. 50 sæt til rådighed. Skal vi gøre status i dag, kan vi se tilbage på en flot udvikling de sidste 10 år, både medlemsmæssigt, økonomisk og materialemæssigt.

I mine bestræbelser på at ”rode” lidt op i fortiden, har der ikke været meget skriftligt materiale at øse af. Og de medlemmer, der har mange år på bagen, har enten syntes, at der ikke var noget af betydning at berette, eller som jeg desværre ikke har den bedste hukommelse. Men i et lyst øjeblik faldt det mig ind, at Aarhuus Stiftstidende havde en fotograf til stede på Viby Bibliotek, da vi arrangerede vor første Festugeturnering. Ved ihærdig søgen og hjælp af nogle flinke mennesker på Stiften lykkedes det at finde fotografens film fra 1974, blandt hvilke jeg fandt et billede fra selve åbningen. Det har kun været bragt i forstadsavisen, og af flere grunde kan man vist roligt kalde det historisk materiale.

Ved skakbrættet sidder E. Bitsch, der var Viby Skakklubs første formand, og Poul Erik Nielsen, Nordre. Bitsch skulle åbne stævnet ved at foretage det første skaktræk for Frode Søby, Nordre, der står bagved. Men Bitsch trak den forkerte bonde, så han måtte gøre trækket om. Ved siden af Søby ses Århus Skak Unions daværende formand Svend Eriksen og bagest står Wagn Rosenlund, der var i turneringskomiteen. Derefter undertegnede formand, spændt på forløbet af dette første stævne, der senere skulle vise sig at blive en fast årlig begivenhed.
Yderst til højre står en lille dreng på ca. 9 år, Viby Skakklub, som interesseret følger begivenheden, og som har
været særdeles aktiv siden og nu er en af landets stærkeste spillere. Har du gættet, hvem drengen er?
Karsten Rasmussen!

Forholdene var ikke de allerbedste, da der kun var salen til rådighed. Og på varme dage kunne ventilationen slet ikke klare behovet. Ville man analysere sine partier, foregik det ude på gangen, og var der mange samtidig, kunne man se spillerne sidde i garderoben. Hvis de rejste sig uden at erindre, hvor de sad, stødte de hovedet mod de faste rækker af bøjler til overtøj.

I samtlige festuger har vi haft mange kendte spillere, og en liste over de årlige vindere i den bedste klasse viser en stribe af landets bedste skakspillere. Derfor er det fristende at bringe denne oversigt:
1974 Bo Jacobsen
1975 Vagn Jensen
1976 Jørn Sloth
1977 Gert Iskov
1978 Jørgen Hvenekilde
1979 Jens Kristiansen
1980 Niels J. Fries Nielsen
1981 Jens Ove Fries Nielsen
1982 Per Knudsen
1983 Jørgen Hvenekilde
1984 Per Knudsen
1985 Thorbjørn Rosenlund
1986 Erik Jelling

fortsættes…