Information

Kort over Viby Skakklub

Spilletid og sted

Spilleaften er tirsdage fra kl. 19
Klubbens adresse:
Kongsgårdsvej 6, Viby J.

 

Medlemmer og medlemsskab

Viby Skakklub er en klub med ca. 50 medlemmer. Alle kan blive medlem af Viby Skakklub, uanset alder og spillestyrke.

Før du vælger medlemskab af klubben er du meget velkommen til nogle gange at møde op i klubben for at finde ud af om klubben er noget for dig.

Som medlem af Viby Skakklub modtager man Skakbladet, som udgives af Dansk Skak Union, 4 gange årligt, samtidig opnår man retten til at deltage i alle de turneringer, der arrangeres af klub, hovedkreds eller union.

Har du lyst til at finde ud af om Viby Skakklub er klubben for dig, er du meget velkommen til nogle gange at møde op i klubben for at finde ud af om klubben er noget for dig. Du kan også via siden her etablere kontakt til et medlem af bestyrelsen.

Kontingent

Viby Skakklub har nedenstående 4 medlemstyper med følgende kontingent:
Voksen: 470 kr. pr. halvår.
Barn (0-13 år) : 200 kr. pr. halvår.
Ungdom (14-19 år): 280 kr. pr. halvår.
Senior: 380 kr. pr. halvår.

Aktiviteter

Klubturneringerne:
Klubturneringerne afvikles som efterårs- og forårsturneringer.
Næsten alle medlemmer deltager i klubturneringerne, der som hovedregel spilles i 10-mandsklasser opdelt efter styrke. De fleste af deltagerne i den øverste klasse er mesterspillere.

Holdturneringen:
Klubben deltager i holdturneringen arrangeret af DSU og 6. hovedkreds.
Afhængig af deltagerinteressen blandt klubbens medlemmer tilmeldes de nødvendige hold.

Alternative spilleformer:
Sideløbende med klubturneringerne spilles  alternative turneringer.
For interesserede og for nye medlemmer er der her mulighed for at spille skak, også selvom det er midt i afviklingen af klubturneringerne. Man kan altid finde jævnbyrdige modstandere, og desuden hjælper klubbens garvede medlemmer gerne med råd og vejledning.

Undervisning:
Der er som udgangspunkt ikke nogen begynderundervisning i klubben, men fra tid til anden afholdes der teoriundervisning, åben for alle. Ofte vil der dog være mulighed for, at man kan sætte sig sammen med en af klubbens erfarne spillere og få nogle gode råd til at lære/forbedre sit spil. Men det er en god ide at få en aftale i forvejen.