Gode resultater hos VRS
Vi havde tre deltagere med i VRS sensommer EMT og alle kunne notere sig en ratinggevinst. Bedst gik det Jonatan, som vandt den øverste gruppe. Han scorede 4 p./5 og udover 1. pladsen kunne han også putte 90 nye ratingpoint ned i lommen. Det er derfor ikke umuligt at han vil kunne kalde sig mesterspiller, når vores klubturnering er ovre. Det kræver at han vinder 22 point her.
Brian K. var ligeledes med i gruppe 1 og han lagde hårdt ud med 2½ af 3. Mere blev det dog ikke til, men stadig pænt over den forventede score. Halv score, 2½ point var også, hvad Anders opnåede i gruppe 2 og det er vel godkendt, når man er en af de lavest ratede.
På billedet øverst ses Anders og Jonatan fra en intern dyst.
