Klar til holdkampe

Så er grupperne til årets holdturnering lavet. Viby deltager igen i år med tre hold, fordelt med hold i Mesterrække, B-række og E-række.

De endelige holdopstillinger er ikke offentliggjort, men vi kan i hvert fald afsløre at vores 1. hold bliver noget svagere i denne sæson, da flere spillere har valgt at tage en pause fra holdkampe. Omvendt kan det måske være det der gør, at holdet vinder noget sult og gejst tilbage i år. Efter nedrykningen fra 1. division for et par år siden, har vi haft et par middelmådige sæsoner i mesterrækken. Undertegnede er en af dem, der har taget konsekvensen af den manglende lyst til at bruge søndagen på at spille skak.

2. holdet i B-rækken skal først i kamp, nemlig allerede den 27. oktober, hvor SK 1968 kommer på besøg. Den efterfølgende søndag, 1. november, spiller 1. holdet sin første kamp, som foregår i Skanderborg.

3. holdet kommer først i kamp den 17. november. Bemærk i øvrigt at den kamp spilles allerede fra kl. 18.30 på grund af Aarhus/Skolernes lokaleforhold.

Alle kampe er nu lagt ind i vores kalender og grupperne er opdateret i menuen under punktet Holdskak.

Følg i øvrigt hele turneringen på 6. hovedkreds’ holdturneringsside.

Divisionsturneringens hjemmeside kan ses her.

 

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *