2. division: Silkeborg-Viby 4-4

Som sædvanlig spillede vi en tæt kamp mod Silkeborg. Vi har dog ofte præsteret at slippe afsted med en snæver sejr, og det var også tæt på i dag.

Kampen startede med lidt forvirring. Vi havde alle lige nået at sætte os ved vores brætter, skrive vores modstanders navn på listen og givet hånd, da hele Silkeborg-holdet så forsvandt et minut før 12. Deres 3. bræt havde meldt afbud i allersidste sekund og de skulle lige drøfte hvad de skulle gøre. Det endte med at bræt 4 til 7 flyttede pladser (og dermed farver) i sidste øjeblik, samtidig med at en ny mand blev indkaldt til bræt 7.

Om det skyldes forvirringen skal ikke siges, men vi fik en god start, da formstærke Jens, på bræt 3, lynhurtigt konverterede en god stilling til et vindende kongeangreb. Beroligende for holdet og især for undertegnede, som spillede som en pose nødder i de første par timer. Det føltes, som om der slet ikke var nogen forbindelse til hjernen, og det er ikke optimalt. Jeg brugte bunker af tid i en stilling, hvor der ikke foregik noget og derefter lavede jeg en grov overseelse, som kostede afbytning af min gode sortfeltede løber, og reelt sad jeg tilbage med en positionel ruin efter et par timers spil.

På topbrætterne trillede der et par fornuftige remiser ind. Jakob vandt en bonde, men der var tydeligvis kompensation til Per Knudsen. Lars kan det der med solidt spil med sort, og remis var også her tilfredsstillende. Desværre måtte Thorsten så strække våben, da han fik byttet om på to træk. Det er jo hvad der kan ske, når man spiller med et brækket håndled…

Tilbage havde vi et ret favorabelt slutspil med en bonde over til Henning, mens Martin og Benny havde stillinger med fornuftige remischancer. Benny var ellers startet fint. Dels kom hans modstander jo lidt sent, og dels dikterede hvid partiet, men kun frem til at også Benny lavede en alvorlig “håndledsfejl”. Derefter handlede det om at redde et uligefarvet løberslutspil til remis, og det lykkedes til sidst. Martin havde visse chancer og giftige trusler i en ellers ret fastlåst stilling. Remis var sikkert et ok resultat.

I mit eget parti gik jeg ind i tidnøden med en tabt stilling. Det er dog nogle gange psykologisk lettere, for man har jo ikke så meget at tabe ved at gå all-in. Jeg fik stormet frem med en h-bonde og efterfølgende smidt mine tårne i samme linje. Min modstander fandt ikke den stærkeste fortsættelse og lige omkring tidskontrollen kunne jeg afvikle til et slutspil, hvor jeg havde dronning mod to tårne i en stilling hvor hans kongestilling var helt åben. Det endte med en trækgentagelse og remis. Der var dog stadig meget at holde øje med i slutstillingen. Bl.a. ville han have kunnet tvinge en afbytning af de sidste officerer, hvorefter udfaldet af partiet ville afhænge af, hvem der kunne tage oppositionen i bondeslutspillet. Så vidt jeg kan se, var det dog ikke muligt for ham både at stille kongen favorabelt og gennemtvinge afbytningen. Computeren siger da også 0,00 i vurderingen af slutspillet.

Således stod der 3½-3½ før afgørelsen af Hennings parti. Det så lovende ud, med 4 bønder mod 3 og hver sin lette officer. Modstanderens løber havde dog god kontrol over brættet og som set før, er en springer ikke helt så god til den disciplin. Hennings fribonde blev belejret af konge og løber og der  var ingen måde at komme videre på, uden at give bonden. Forbedringer skulle have været fundet tidligere i slutspillet, men det er slet ikke sikkert, at det er en stilling der kan vindes. ½-½

Dermed 4-4 og vi har officielt sikret os mod nedrykning inden sidste runde. Nu bliver vi i stedet en del af den afsluttende oprykningskamp i sidste runde, når vi møder Esbjerg. De tabte i dag for første gang i sæsonen, 4½-3½ til Springeren. Dermed byttede de to hold plads i toppen, men det bliver tæt helt til det sidste og vores opgave bliver så at drille et Esbjerg-hold, som er nødt til at gå efter en klar sejr.

Kampen i tal her.