DM er slut
Sidste runde af DM blev spillet i dag. Jens Fogh blev den enlige præmietager fra Viby, da han sluttede på 2. pladsen med 4½ p. i G7-1. Jens var med i toppen hele vejen, men sluttede lidt ærgerligt af med sit eneste nederlag her i sidste runde.
Sebastian sluttede på 2½ p. i G7-2, mens Benno endte med 2 p. i veteranklassen.
Landsholdsklassen fik en spændende afslutning, hvor Allan Stig Rasmussen slog det 14-årige Skanderborg-talent Jonas Bjerre i en omkamp, som måtte ud i lynskak-afgørelse. Jonas må nøjes med at glæde sig over at have scoret sin første GM-norm.