Steen Andersen vinder Viby august hurtigturnering

Det blev – ikke så vældigt overraskende – Steen Andersen, der vandt Viby åbne hurtigskakturnering i august. Den store spænding om 2. pladsen, som fik omtale efter 2. runde,  endte ud i, at Benny Lauridsen løb med denne plads. Blandt andet slog han undertegede i et lidt kompliceret slutspil med  en pæn springer mod en knap så fantastisk løber. Dette banede vejen for 2.pladsen.

Der har været mange med i turneringen enten alle aftner eller på 1 eller 2 af aftnerne, hvorfor vi valgte at der skulle være både en købmandskurv til vinderen og en boggave til nr. 2.

En stor tak skal sammen med det store tillykke lyde til Steen, der kyndigt fik lagt alle de efterhånden mere og mere komplicerede runder i monradsystemet! Nu er vi oppe i skakgear, og klar til en spændende efterårsturnering i klubben, som du vel har fået dig tilmeldt?

Slutstillingen kan ses her.