Flextid
Uffe skriver:
Flex resultater:
Brian Kristensen – Roberto: 1-0
Kristoffer – Uffe. 0-1
Søren Graugaard – Søren Larsen. 1-0
Søren G satte Søren Larsen mat.
Kristoffer fik vendt en presset stilling og ville nok have vundet hvis ikke han lavede en fejl, hvorved han tabte dronningen for et tårn. Brian spillede offensivt men Roberto forsvarede sig godt og kunne ifølge Brian have vundet ved mat to gange, men i stedet vandt Brian et slutspil med en springer ekstra. Det så ud til at være et rigtig spændende parti!
Jeg selv er bare glad for endelig at kunne spille igen efter en længere skadespause.
—
I klubturneringen fik vi samlet op på det eneste tilbageværende udsatte parti. Martin vandt over Mogens og dermed har vi også fundet en afgørelse på en del ting i 1. klasse. Martin vinder og Brian S. bliver nr. 2. Begge har dermed sikret sig oprykning til efteråret.
På tirsdag spiller vi sidste runde i 1. og 2. klasse. For alle der ikke skal spille er der som bekendt alligevel mulighed for at spille et seriøst parti i vores flexturnering. Du behøver ikke at være tilmeldt. Men kontakt turneringslederne senest søndag inden og meddel at du gerne vil spille. Turneringen fortsætter den 23. og 30. maj. Vores generalforsamling er den 6. juni (særskilt opslag følger).