1. div. Esbjerg-Viby 7½-½

Efter et par indledende gode kampe, må vi erkende at vi er havnet i menneskehænder i de to seneste.I dag blev det på alle måder en lang tur til Esbjerg, som endte med en storsejr, som nok var et point eller to i overkanten.

På bræt 1 spillede Jens et fint kontrolleret parti med de hvide brikker imod IM John Rødgaard. Jens havde noget terrænovervægt, men måske ikke nogen egentlig fordel. De valgte forholdsvis hurtigt at tage remis. På det tidspunkt havde vi dog allerede tabt på bræt 7 og 8. Karsten fik aldrig rigtig fat i åbningen. Modstanderen ville åbenbart ikke spille det som Karsten havde forberedt og pludselig pegede alle brikker bare ind i stillingen hos Karsten. Martin snuppede en kvalitet, men det så virkelig farligt ud, fordi modstanderen havde dronning, tårn og springer der gerne vil angribe Martins udsatte konge. Der var muligvis en bedre fortsættelse for Martin, men det var en svær stilling at spille. Kvalitet plus flere bønder blev smidt ind i forsvaret og så var det bare slut.

Både Henning og Steen på bræt 5 og 4 kom skidt ud af åbningen. Henning fik aldrig fat, mens undertegnede, Steen, troede at jeg havde fået stabiliseret min stilling, da jeg så lavede en taktisk overseelse, der kostede en 1½ bonde og dermed reelt partiet. Per virkede til at have ok fat med de hvide brikker. Stor terrænfordel, men han strammede den nok noget med b4- og c5 bondefremstød. Der kom mange svage hvide felter i stillingen og modstanderen tog over. Ærgerligt.

Tilbage med to mand ved brætterne satte vi vores lid til bræt 2 og 6, Lars og Benny. Bennys parti så meget lige ud og det slutspil man indledningsvis landede i, så vel optisk lidt bedre ud for vores mand, med springer mod “dårlig” løber og tre bønder hver, på den ene side af brættet. Det var dog en stilling der var svær at forbedre, men det virkede alligevel til, at det var det Benny forsøgte – med det resultat, at løberen fik nyt liv på en lang diagonal og pludselig fandt modstanderen også et fikst bondeoffer, som sikrede han en fribonde der var ustoppelig. Ærgerligt nederlag, som slet ikke var nødvendigt.

Endelig måtte Lars til sidste strække våben i en stilling, hvor han langsomt blev skubbet længere og længere tilbage på brættet. Havde han nu haft lov til at spille ned på 9. række, kunne det være at det havde holdt. Nu, derimod, løb han tør for plads til sine brikker og modstanderen endte med at trænge ind i stillingen.

Eneste trøst på dagen er, at vi overvintrer over stregen. Nu vi starter igen i januar, skal der bare nogle flere point på tavlen igen!

Dagens kamp i tal.