2. runde af klubturneringen -ingen store overraskelser

Anden runde i klubturneringen bød ikke på de helt store overraskelser. Topbraget i mesterklassen mellem Jakob Kjær og Jens Fogh så relativt tidligt på aftenen remisagtigt ud, og endte da også netop i en pointdeling. Ellers fulgte de øvrige resultater med sejre til ratingfavoritterne. Det samme skete i 1. klasse, hvor topkampen mellem Torben Fogh og Kurt Videbæk dog tippede over til Kurts fordel med gevinst til følge.

Heller ikke i 2. klasse kom der kæmpe overraskelser, men nævnes skal det, at vores nye meget unge medlem Nancee igen vandt sit parti og dermed er på 2 af 2 point! Et lovende talent for en kun 8 årig! Følgende trækliste blev indleveret (og gav altså et helt point til hende om end maskinen efter sidste træk stadig har en vurdering af, at Hans med hvid stadig kunne holde remis…mon tiden spillede ind?)

https://chess24.com/en/analysis/dikkeraren/session/anlzMVoweAthS_iFA7mh2_6qcg

 

Et svar til “2. runde af klubturneringen -ingen store overraskelser”

Bjarne Jensen

12. september 2018 hos 4:35 pm

11/9 blev de udsatte partier afviklet, så vi er nu klar til 3. runde d. 18/9 og 4. runde d. 25/9. Efter 2. runde er der ikke mange med max 2 a 2: Benny i M., Martin, Kurt og Eskild i 1.kl. og Nancee og Ove i 2. kl. Sidstnævnte mødes i 3. runde og så er der mindst en “max-ist” mindre!