Lille reception på tirsdag d. 14. marts
I anledning af klubbens historiske oprykning til landets næstbedste række endda som oprykker i landets 3. bedste række (ja jeg ved godt vi har været der før i historiens fjerne tåger, men det er nu stadig noget særligt), vil klubben markere denne fantastiske sportslige præstation med en lille reception på tirsdag d. 14. marts mellem 19:00 og 19:30.
Vi byder på et lille glas, lidt snacks og ser et parti eller flere fra turneringen.
Det betyder så også at udsatte partier og flexpartier først begynder kl 19:30 denne aften. Vi håber på alles forståelse herfor!
Velkommen!
(ps: skulle 1. holdet tabe samtlige partier på søndag og forfølgerne samtidig vinde samtlige partier KAN vi se os nødsaget til at aflyse receptionen, men lad os bare kalde dette scenarie usandsynligt).
