2. holdet vandt sin gruppe!

Det lykkedes vores 2. hold at bevare føringen i hovedkredsturneringens gruppe 4. I sidste runde blev der sat trumf på med en 4½-3½ sejr over Silkeborg.

I en ellers meget lige gruppe var vi tidligere i turneringen “gået i udbrud”, takket være en 6-2 sejr over SK 1968. Ellers havde der været stor jævnbyrdighed. Det var der også i mandagens kamp, hvor der ifølge velunderrettet kilde også var meget tætte opgør i kampen. I sidste ende lignede det dog, at vores større bredde blev afgørende, for vi tabte partierne på bræt 1 til 3. Til sidst var det Ruben, der fortsatte sin storform og vandt et langt slutspil, der endte med konge og bonde mod konge. Deudover var der sejre til Mogens, Torben og Søren L.  Niels snuppede en remis.

Resultatet i sidste runde kan ses her.

Slutstillingen kan ses her.

Stort tillykke til holdet!