Torben i storform leverer endnu en overraskelse
Aftenen 2. april bød på en del udsatte partier og såmænd også et enkelt alternativt parti.
Jeg fik ikke set det helt store til partierne da jeg havde travlt med Brian K. Men lidt glimt fik jeg da samt en helt parti.
I glimt så jeg fx, at Lars efter et åbenbart helt teoretisk korrekt “klumpspil af officerer” oppe omkring sin lange rokade derfra viklede sig farligt ud for Steen, og til sidst pressede Steen med en lidt mere aktiv springer og en merbonde, som gjorde det vanskeligt og til sidst umuligt at holde.
Jeg bemærkede at Eskild vandt over Jørgen Poulsen, og at Jens Jørgensen kom på tavlen mod Kristoffer. Men ikke mere end det..
Til gengæld fik jeg indgående kendskab til hvordan Jonas torturerede Kim gennem længere tid med en officer i overtal og stærkt angreb. Kims kongestilling blev lirket op med stærkt angreb fra Jonas Dronning, Løber og Tårn. Da så også springeren kom op og deltage i løjerne var det helt slut for Kim
Længe filede Ruben også på et stilling med en bonde mere, men idet der var tale om uligefarvede løbere blev det aldrig rigtig svært for Jan Henrik at holde på sin remis. Ligeledes bemærkede jeg at Hans Ewald gik linen ud mod Kurt. Ikke blot havde Kurt flere bønder, men endnu værre for Hans Ewald havde Kurt også klart mere aktive tårne. Hans ville gerne teste Kurts teknik i slutspillet, så det kørte helt til den bitre ende, hvor Kurt til sidst satte Hans E. mat.
Men først og fremmest var det nu yderst spændende at følge formstærke Torbens parti med hvid mod ligeledes formstærke Henrik Schrøder.
Partiet, som vi har fået lov at bringe her, blev spillet i en lidt eksotisk udgave af Engelsk åbning med et tidligt løber c5 .
Dermed sluttede endnu en hyggelig skakaften på Viby lokalcenter
