Viby 2 – VRS 2 3-5
Opdateret. 2. holdet lagde ud med et nederlag i 1. runde af B-rækken. VRS var små favoritter på forhånd, men da de mødte op med et par afbud havde vi nok håbet på at komme tættere på et resultat, end det endte med.
Vi fik en lidt (for) hurtig afgørelse på bræt 7, hvor Anders lavede en stor fejl, der tillod modstanderen at få en bonde helt frem til f6 og jeg tror at Anders havde opfattelsen af, at der var umiddelbar mat. Han kunne have spillet videre, men det så under alle omstændigheder skidt ud. Anders skal lige have sat tempoet lidt ned til den næste kamp!
Niels på bræt 4 var den næste der måtte strække våben. Han stod ellers ganske fint, men pludselig skete der et ups og en dronning forsvandt. 0-2
På bræt 1 sad to Viby-spillere! Søren Christensen er jo B-medlem hos os. Johnny var indtrådt som superreserve for os, men Søren spillede et fint parti og pressede godt på med hvid. I sidste ende blev det remis:
Søren L. på bræt 3 vandt tidligt en officer for en bonde. Modstanderen havde dog noget positionel kompensation og Søren valgte at give løberen tilbage. Herefter sejlede de ud i et remis tårnslutspil. 1-3
Salomon blev den første af aftenens helte, da han ret sikkert kørte en sejr hjem på bræt 8:

2-3, men så fulgte endnu to nederlag. Torben havde stået presset det meste af aftenen, med et modstandertårn inde i stillingen og nogle svage bønder og til sidst faldt det hele sammen. Mere ærgerligt var nederlaget på bræt 2, hvor Jonas havde en rigtig lovende stilling, da han pludselig fandt den helt forkerte plan:
Endelig sat Eskild (billedet øverst) så til sidst tilbage på bræt 6. Et meget omskifteligt parti, hvor Eskild tidligt stod til gevinst, men siden satte stillingen helt over styr. Op mod tidnøden fik Eskild dog en ny chance for at komme med i partiet. Og til slut fejlede modstanderen helt. Partiet her (frit efter Eskilds noteringsliste!):
Alt i alt altså et 3-5 nederlag, som sikkert var i orden.
Kampens resultat i detaljer kan ses her.
Næste runde spilles hos Syddjurs mandag den 17. november. Denne aften skal både 2. og 3. holdet spille i Hornslet.
