Ure!
Da vi nu bruger elektroniske ure til alle kampe vil jeg prøve at forklare systemet.
Klubkampe: Uret er indstillet til 1t 45 min + 15 min tillægstid. Uret tæller ikke træk, så man skal selv holde øje med at de 40 træk er spillet, når det sorte flag kommer frem.
Hvis de 40 træk ikke er nået, har man tabt partiet. Hvis man gør krav på, at modstanderen ikke har nået de 40 træl, stopper man uret og tilkalder en kampdommer.
Holdkampe: Uret er indstillet til 1t 30 min + 15 min tillægstid. Desuden gives 30 sek. ekstra tid pr. træk, da der skal noteres efter hvert træk. Der tælles ikke træk på uret, så når det sorte flag kommer frem, skal man ligeledes checke om de 40 træk er trukket. Hvis ikke – stoppes uret og en kampdommer tilkaldes. Hvis de 40 træk er spillet , så fortsætter man partiet. Efter nogle minutter forsvinder flaget og kommer først igen hvis partiet tabes på tid.