En skakaften med Bobby Fischer

Den 21. januar har vi arrangeret en skakaften i Bobby Fischers tegn. Skakverdensmester i 1972 efter den historiske VM-match i Reykjavik, Island.

Brian Sørensen besøgte i 2018 Fischer grav i Island, som en foreløbig kulmination på en stor interesse for Fischer liv og skakkarriere. Aftenens program, som Brian står for:
  • Oplæg om Fischer og gennemgang af nogle af de mest interessante partier
    Krydret med billeder fra Brians tur til Island
  • Quiz om Fischer.
    Klubben sponsorerer en særdeles interessant bog om Fischer som præmie.
  • En miniturnering, hvor vi spiller Fischer Random (nutildags også kaldet Freestyle Chess)
  • Brian tager også en masse bøger om Fischer med, til inspiration og gennemsyn.
Arrangementet er gratis, men meld dig meget gerne til denne aften, for Brian tager kage med. Der skulle jo gerne være nok til alle!
Du er selvfølgelig også velkommen til bare at komme forbi. Det hele starter kl. 19.00 sharp.
Vel mødt!
Du kan tilmelde dig her. Alle er velkomne, uanset om du er medlem af klubben. Det kan samtidig være en anledning til at “snuse” lidt til atmosfæren.