1. holdet i topkamp

Søndag spilles der topopgør i 2. division, når Fredericia 2 kommer til Viby. Her hvor der mangler to runder af turneringen er der nok reelt tre hold der kæmper om gruppesejr og oprykning.Vi fører med 1½ ned til Skanderborg og yderligere et halvt point ned til Fredericia.

Med til den historie hører dog også, at vi har 3 matchpoint mere end de andre og dermed vil slutte bedst ved ligestilling i brætpoint. Når Fredericia så samtidig ligner vores værste konkurrent, skyldes det at de, ligesom os, mangler et af de to bundhold i sidste runde. Indtil videre har Varde, som vi møder til sidst, dog vist sig som det klare bundhold i gruppen. Men vi skal helt sikkert forvente at det bliver tæt, helt til det sidste. Vores chancer ser gode ud, men omvendt er det også lidt voldsomt, hvis vi skal til at rykke op igen i år. Når vi har klaret os som vi har gjort, kan det måske også hænge sammen med at vi ikke ligefrem har følt et pres for at skulle vinde vores kampe og rykke op.

Samtidig med vores kamp spiller Skanderborg ude mod rækkens nr. 4, Herning og de slutter af mod Haderslev, som pt. er nr. 5 i rækken

Der spilles fra kl. 12 nede i klubben og alle er velkomne til at kigge ind.

På tirsdag bliver det 3. holdets tur til at spille hjemmekamp (2. holdet har allerede færdiggjort deres turnering). Men der er stadig plads til at vi kan afvikle partier i den alternative turnering (normal betænkningstid). Husk at melde tilbage til turneringslederne, tl@vibyskakklub.dk, senest i løbet af søndagen, hvis vi skal arrangere et parti til dig. Du er velkommen til at deltage uanset om du spiller med i den normale klubturnering eller ej.

Et svar til “1. holdet i topkamp”

Uffe Eriksen

25. februar 2023 hos 2:20 pm

Pt er der fem tilmeldte til flex på tirsdag…