Holdkampe denne uge

Det er igen blevet tid til holdskak. I aften spiller både 2.- og 3. holdet, mens 1. holdet skal i kamp på søndag.

Vores 2. hold drager i aften til Skanderborg for at få lidt oprejsning efter en skuffende start. Skanderborg har også tabt de to første kampe, så muligheden bør være til stede.

3. holdet har kun spillet en runde indtil videre og det blev som bekendt til en flot storsejr, som straks bragte os i spidsen af rækken. VRS, som vi besejrede i 1. runde har allerede vundet sin kamp i 2. runde og det giver os mulighed for at skabe et stort forspring til de andre tre hold, hvis vi kan vinde i aften. Men styrkemæssigt ligger holdene tæt, så dagsformen bliver afgørende.

På søndag skal 1. holdet have sin første hjemmekamp i denne sæson, når  Silkeborg 2 kommer på besøg.  Det bør  være en kamp vi kan vinde, men som i de forrige kampe handler det nok mest om, at spillerne på vores hold finder frem til vores normale niveau. Det har ikke været helt godt nok indtil videre. Man er velkommen til at komme forbi på søndag og kigge på. Vi spiller fra kl. 12.