I legendens fodspor

Vi havde en interessant og hyggelig aften med foredrag om Bobby Fischer. Udgangspunktet var Brian Sørensens tur til Island, hvor han opsøgte spor efter den amerikanske tidligere skakverdensmester.

Brian lykkedes med at finde boghandleren, hvor Fischer plejede at gemme sig nede i hjørnet af et baglokale og sønnen bag en af mændene der bragte Fischer til øen i nordatlanten via afstikkere til det krigsramte Jugoslavien, over Ungarn og Japan. USA ville have Fischer udleveret til retsforfølgelse, men Island tilbød asyl til manden, som satte landet på verdenskortet i 1972 da århundredets skakmatch blev spillet i Reykjavik.

Efter kilometers vandring af en øde landevej fandt Brian også frem til den beskedne kirke og det gravsted hvor Fischer blev lagt til hvile. Desuden lykkedes det at finde intet mindre end et Bobby Fischer museum. Brian supplerede sit foredrag med mange billeder og – ikke at forglemme – med masser af kage. På billedet i toppen ser vi Brian sidde ved (en kopi af) det bord som blev benyttet til VM-matchen i 1972. I hvert fald til de fleste af partierne. Undervejs udeblev Fischer jo til et parti og han krævede desuden på et tidspunkt at spillede i et baglokale (bordtennisrum) på grund af lys, lyd og sikkert flere ting på scenen hvor matchen ellers fandt sted. Matchen var tæt på aflysning, men det var tydeligt at Boris Spassky gerne ville spille og de to mænd blev en slags venner efterfølgende.

Der var et interesseret og spørgelystent publikum.


Brian havde medbragt en stor samling af sine egne bøger om Fischer.

Tiden løb lidt fra os, så vi endte med at tage den annoncerede quiz på skærmen. Den udlovede præmie var heller kommet frem til tiden. Men det er stadig planen at en af aftenens deltagere vinder den, ved først givne lejlighed.

Quizzens spørgsmål (de fremmødte er så heldige at kende svarene):

1.USSR vs. Verden 1970: hvem spillede 1. bræt? Fischer spillede 2. bræt, vandt 3-1 over Petrosian. USSR vandt 20,5 vs. 19,5.

2.Kvartfinale vs. Taimanov, Semifinale vs. Larsen: Den samlede score?

3.Fischer vinder igen US Championship i 1964: hvad var det særlige?

4.Ved Interzonal 1958 i Portoroz spillede Fischer 4 gange mod Tal. Hvad blev den samlede score?

5.Fischer foreslog en anden form for skak med andre regler. Hvad hedder dette?

6.Hvor blev matchen mellem Fischer og Spassky i 1992 spillet?

7.Hvilke favoritåbninger med sort?

8.den største spiller, han nogensinde havde mødt. Hvem?

9.Hvem hyrede Fischer som sekundant  ved kandidatturneringen i 1959?

10.Fischer besøgte København i 1962. Spillede simultan mod 41 modstandere. Hvor mange vandt Fischer?