Nye ratingtal
Holdturneringen er nu blevet indberettet og dermed er der sket en række forskydninger på vores styrkeliste.
Nogle væsentlige nedslag:
- Søren Gam (billedet) er nu officielt dansk mesterspiller (over 1900) med det nye tal 1917
- Per Jensen og Bjarne Jensen er til gengæld dykket til lige under 1900
- Jonas Bechtold stormer frem til 1786. Han startede turneringen med 1536
- Thomas Hansen hentede 150 point i holdturneringen og er nu på 1623
Vi spiller selvfølgelig vores forårsturnering færdig med de ratingtal vi havde 1. februar. For dem der har vundet rating i holdturneringen, bliver der mulighed for en ekstra ratingbonus ved at spille med det lavere ratingtal her i foråret. Eller at have en lille buffer at tage af, hvis det ikke bliver til den store turnering.
Se den nye styrkeliste under menupunkt Styrkelister/DSU-rating eller direkte her.
