Teori og chokolade

På tirsdag har vi klubaften med et arrangement, hvor Steen kommer til at afholde undervisning med åbningsteori, hvorefter vi laver en lille tematurnering med denne åbning.

Ove Kehlet har skænket et lille bidrag, så vi denne aften kan byde på gratis kaffe og vores resterende chokoladebarer og kage. Så vi håber at folk møder op, selvom vi er sidst på sæsonen.

Erfaringsmæssigt tynder det ud i fremmødet her i juni og lige nu er planen, at vi har klubaften her den 3. og den 10. juni og derefter holder sommerferie frem til den 5. august. Vi kan dog atter minde om at vi er en flok frivillige fra klubben, med Martin i spidsen, som står for at arrangere Århus Sommerskak den 30.juni til den 4. juli inde ved Sct. Paul Kirke. Hvis du vil med der, skal du dog snart beslutte dig. Der er max. plads til 40 deltagere og der er i skrivende stund 31 tilmeldte. Indbydelsen er her.

Hvis du generelt får skak-abstinenser henover sommeren er der også flere turneringer i det danske sommerland. Kig ind på turnering.skak.dk