Spil skak i august!
Igen år afholder vi en åben turnering i august måned. Vi inviterer enhver, der har lyst, til gratis at spille med i vores optaktsturnering til sæsonen.
Turneringen er en hurtigskakturnering, hvor der over tre aftener, 12/8, 19/8 og 26/8 spilles tre partier pr. aften. Betænkningstiden er 25 minutter pr. spiller pr. parti.
Det er muligt at have afbud en af de tre aftener. Man får så blot noteret tre halve point de runder man ikke kan spille. Men HUSK at melde dit afbud til turneringslederen.
Tilmelding, senest 8. august, kan ske på mail til tl@vibyskakklub.dk eller via denne tilmeldingsformular.
Spillestedet er Café Viben i Lokalcenter Viby, Kongsgårdsvej 6, Viby J.
Vi starter sæsonen allerede den 6. august, hvor man også er velkommen til at kigge indenfor i klubben og selvfølgelig også der kan tilmelde sig turneringen. Vi glæder os til at byde både gamle og nye medlemmer velkommen til en ny sæson i Viby Skakklub!
