Vibyspillere med ved Smukskak
Vi var tre spillere fra Viby skakklub med ved årets Smukskak EMT i Skanderborg. Som sædvanligt et veltilrettelagt og flot arrrangement med mange deltagere – 112 “almindelige spillere” ud over den fornemme GM gruppe, hvor bla. Filip Boe Olsen deltog. Ham har vi jo også et godt øje til i Viby hvor den unge mand har trådt sine barnesko. Filip havde endda endnu en GM norm indenfor rækkevidde, men det krævede at han ligefrem kunne vinde sit sidste parti med sort mod GM Vladimir Baklan. Det så svært ud og viste sig også som en for stor mundfuld for Filip, der måtte indkassere et nederlag (måske som følge af presset til at satse). Han kunne dog gå fra turneringen med en ratingfremgang og en udelt 4. plads.
I det brede felt i EMT turneringen fulgtes Søren Graugaard Christensen og undertegnede, Martin, derned og endte endda i samme gruppe, da vil ligger tæt på hinanden ratingmæssigt for tiden.
Vi var begge lidt udfordret af, at vi i vores pulje havde en modstander med, som ikke var så gammel og som med sit kæmpe talent fort spillet bare blæste os alle af banen og scorede 5/5. Meget flot! Men det gør det lidt sværere at opnå sit forventede jo. Men ikke desto mindre lykkedes det Søren at nå netop sit forventede med 2,5/5 og dermed en delt 2-3 plads. Jeg selv spillede 4 remiser ud over det tabte parti til Buster Hultin Fyhn som den unge komet hed. Dermed endte jeg med 2/5 lidt under forventet som hed 2,45.
På opfordring bringer jeg lige det eneste rene Vibyparti der jo så blev spillet i turneringen. Det var sidste runde og vi var vel begge lidt “skaktrætte” og spillede det derfor ikke helt ud til den sidste revle. Men her kan I så se, hvordan det ret interessante parti, som Søren nok i sidste ende havde fortjent at vinde, gik:
Martin Frøkjær-Jensen – Søren Graugaard Christensen
Så en helt fornuftig turnering især af Søren. Endnu bedre gik det dog for vores nye mand, Niels Kristian Berg, som spillede i gruppe 17 (ja der var mange deltagere). Hele 4 point og en præmie på 800 kr. opnåede Niels! Plus lidt gode ratingpoint (+41) inden vores egen klubturnering starter om en uge.
En turnering, der har vores anbefaling hvis man har lyst til noget weekend EMT i sensommeren til næste år.
