Mere omtale og partier fra DM

Jeg har modtaget lidt mere information fra DM-turneringen i Svendborg. Tak for det! Benno Markussen fortæller om sin turnering:

Jeg deltog i Veteranklassen. I år var der ikke nok til en deling af klassen, så en gruppe på 26 spillere af styrke fra 2080 til 1531 DSU rating.

Det blev en spændende turnering for mig. Jeg lagde ud med tab i første runde. Jeg nåede ikke de 40 træk, men partiet var tabt.
Runde 2 vandt jeg, men måtte spille meget hurtigt til sidst, da uret krøb mod nul. Partiet blev på 70 træk.
Runde 3. måtte jeg ligeledes spille hurtigt, da partiet blev på 77 træk.

Runde 4 blev anderledes. Jeg var åbenbart kommet så langt frem at det blev livebræt. De fem øverste kampe blev transmitteret live. Men her var det min modstander der brugte megen tid. Partiet blev på 21 træk, men min modstander havde kun 8 min tilbage, da han tilbød remis. Jeg havde 1 time, men accepterede tilbuddet.

Runde 5. Min modstander havde jeg mødt 2 gange før og tabt til. Da vi nåede 40 træk og ingen tidsnød, tilbød han remis i en lige stilling, så jeg accepterede. Dermed nåede jeg 3 point og det udløste 1. ratingpræmie.
Turneringen kunne således ikke kaldes dårlig for mit vedkommende , men tidsforbruget tyder ikke på, at jeg var helt klar.

Partiet fra 3. runde sluttede sådan:

Benno nævner det ikke selv, men han mødte fire mesterspiller undervejs i de 5 runder. Så den forventede score var kun 1,7 i forhold til de opnåede 3 point. Dermed også 48 vundne ratingpoint.

Søren Christensen har afleveret nogle partier fra turneringen. Søren nåede jo at spille hele to grupper i løbet af påskeferien, begge med slutscoren 4 point. Den første turnering var dog kun 5 runder. Sjovt nok vandt han dog ingen rating af det resultat. Det hang selvfølgelig sammen med at han var en af de højest ratede. Og så startede han desuden med at spille remis i runde 1 og 3, så han aldrig nåede at møde de højest ratede. Samlet blev det dog til en 3. plads.

I 1. runde var det et lokalopgør (alle noter nedenfor af Steen):

Sidste runde var også en slags lokalopgør:

I turnering nr. 2 opnåede Søren som nævnt 4 point i 7 runder, igen uden nederlag. Dermed vandt Søren ratingpræmie og desuden 87 gode danske ratingpoint. Den enlige sejr kom i 2. runde:

Partiet her er fra 4. runde:

Årets danmarksmester blev i øvrigt Bjørn Møller Ochsner fra Århus/Skolerne efter omkamp mod Filip Boe Olsen fra Skanderborg, tidligere Viby.