Klar til ny turnering

Nu er grupperne lavet til efterårsturneringen. Vi bliver denne gang 38 deltagere, hvilket er det samme høje antal som sidste efterår.

38 er dog ikke et tal der går op i 8 og vi har derfor igen måttet supplere 8-mands grupperne med en åben gruppe, denne gang med 14 deltagere og for en gangs skyld har vi valgt at det skal være 2. klasse der prøver denne turneringsform af. Mest fordi det ligner at vi på den måde kan få både en jævnbyrdig 2. og 3. klasse. Den åbne gruppe spilles efter schweizer-systemet. Vi lykkedes ikke med at få arrangeret en begyndergruppe og betænkningstiden bliver derfor den samme for alle: 1 time og 30 minutter til 40 træk og derefter 15 minutter ekstra til resten af partiet. Derudover tildeles man 30 sekunder ekstra for hvert træk.

Turneringslederteamet består denne gang af Steen, som “hoveddommer” og Niels Kristian Berg og Mogens Engsig-Karup som aspiranter.

Alle grupperne kan ses her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30547

HUSK at melde afbud seneste mandag aften kl. 21, hvis du er forhindret i at spille om tirsdagen. Til den kommende runde på tirsdag er følgende  partier indtil videre udsat:

Mester: Steen Andersen – Jens Fogh og Brian Sørensen – Henning Matzen
2. klasse: Christian Werk – Niels Jürgensen

Vel mødt til 1. runde på tirsdag kl. 19!

Skriv din kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *