Diverse udsatte partier
Der var godt gang i de udsatte partier tirsdag d. 8. marts.
Jeg selv (Martin) skulle møde klubmesteren Jens, og forsøgte mig denne gang med en fremskudt variant imod hans franske forsvar. Faktisk selvsamme variant, der også gik for sig i partiet mellem Ove og Henrik i 2. kl. Et parti, som Ove vandt!
For mit vedkommende blev min skæbne beseglet af, at jeg, alt i mens jeg brugte kræfter på at undgå at Jens kunne slå min b-bonde i en afdækker med springeren, måtte se hans springer tage for sig af retterne ved at slå en vigtig centrumsbonde i stedet for. Derfra gik det ned ad bakke og Jens lod sig ikke rive med af mine forsøg på at skabe noget lusk. Du kan se partiet ved at klikke på dette link
i 1. kl. spillede Søren Larsen udsat mod Uffe. Det så ret lige ud, men Uffes bønder og Dronning + tårne koordinerede marginalt bedre hvorfor Uffe til sidst trak sig sejrrigt ud af opgøret.
Med de sorte ofrede Brian frisk en officer mod Karsten, for to kongeborgs-bønder. Det var ikke helt ved siden af, da han i hvert fald havde en evig skak. Men Brian ville mere, og pressede for at sætte mat. Dette lykkedes dog ikke, hvorfor partiet tippede over til Karstens fordel, og han vandt til sidst.
Desuden spillede Kim mod Kurt i 2. kl. – men da de havde fortrukket til den øvre etage fik jeg ikke set, hvad der gik for sig der, men Kim vandt, hvilket var en lille overraskelse målt på rating.
