Eskild Ebbesen vinder Viby hurtigskak januar 2019

Den samlede vinder over de to hurtigskakaftner i Viby blev Eskild Ebbesen. De to aftner, der hver bød på en introduktion og gennemspilning af et eller to bemærkelsesværdige stormesterpartier i varianten og derefter 4 runder i denne variant, blev samlet vundet med 7 point af Eskild. På anden pladsen kom Benno med 6 point og på 3. pladsen Nancee med 5. point.

Begge aftner havde “4-bonde angreb” som tema. Første aften i Aljechins forsvar:

1: e4 – Sf6,
2: e5 – Sd5,
3: c4 – Sb6,
4: d4 – d6,
5: f4 – …

..og den anden aften var det 4-bonde angreb i Kongeindisk:

1: d4-Sf6
2: c4-d6
3: Sc3-g6
4: e4-Lg7
5: f4 – …

Eskild, som ud over æren også vandt en æske chokolade var dog så galant på stedet at lade gevinsten gå videre til Nancee! En hyggelig måde at komme lidt ud af sin comfort-zone på her i starten af det nye år!