Holdturneringer 2019-20
Nu er vi ved at være klar til årets holdturneringer: Divisionsturneringen, som starter søndag d. 27 oktober, og Hovedkredsturneringen, som for vores vedkommende starter tirsdag d. 29 oktober. Divisionsturneringen/ X traconskakligaen kan man finde via skak.dk. Vi spiller i 2 division, gruppe 3, hvor der bliver hård kamp om pointene! I tabellen kan man se, hvem vi skal møde hvornår og såvel vores holdopstilling som de øvrige holds. Ved et klik på klubnavnet. Vi starter på udebane mod Århus/Skolerne.
Hovedkredsturneringen finder man via 6-hk.dk – under Holdturnering. Vi har tre hold med i år – et i A-rækken og to i D-rækken. Bestyrelsen har valgt at tage tre hold med i år, så alle der har lyst får mulighed for at spille holdkampe. A-holdet starter hjemme mod Skanderborg, mens de to D-hold skal spille – en formodentlig – drabelig dyst mod hinanden hjemme. Styrkelisterne for holdene er endnu ikke offentliggjort, men er på vej. På vej er givetvis også hjemmesidens henvisninger til holdurneringerne – og så bliver der direkte adgang til vores holdturneringer herover. Se iøvrigt Kalender. Inden holdturneringerne starter skal vi lige have afviklet 6. runde i klubturneringen d. 22 oktober!
