Flex turneringen er afgjort

Flex turneringen har i år som et forsøg været spillet med 1 times betænkningstid og ikke ratet. Der har været færre afviklede partier end i sidste sæson, da vi har haft et stramt program i klubturneringen. Ruben, Roberto og Kim har været de mest ihærdige flex spillere – Kim vs Roberto har spillet hele tre indbyrdes partier, hvor Roberto vandt de første 2, mens Kim fik revanche igår med en mat i træk 30. Turneringen var reelt afgjort allerede i runde 4 eller 5. Da resultatet afgøres på korrektion og ikke antal points, er det især de laveste ratede, der har en god chance. I sidste sæson var det Kristoffer, der løb med sejren, mens det i år var Ruben Nielsen, der vandt klart med en korrektion på 1.9 (foto viser en præmieoverrækkelse fra en tidligere generalforsamling). Mogens Karup blev nr. 2, som han forøvrigt også blev i klubturneringen, med en korrektion på 0.65. Roberto blev nr. 3 med en korrektion på 0.45.

Korrektionen svarer til hvor mange points man får ekstra i forhold til forventet. Så det er faktisk en fordel at spille mod stærkere modstandere – sådan teoretisk set.

Vi regner med at gå tilbage til den normale betænkningstid som i klubturneringen – fremadrettet, og med noteringspligt og ratede partier.