Nordre 2 -Viby 1: 6-2
Det blev desværre et klart nederlag til Nordre i dagens opgør for førsteholdet i mesterrækken.
Eneste gevinst stod reserven på 8. bræt, Jonas for, da han vandt på tid i en ellers ret lige stilling. Faktisk spillede Jonas ret hurtigt og jeg bemærkede på et tidspunkt at han førte med en stiv klokketime på uret! Ikke en helt ligegyldig føring skulle det vise sig.
Som eneste gevinstparti skal det da vises, for det var da også ganske habilt stillet af Jonas:
Jesper Breining – Jonas Bechtold
Ellers var det småt med lyspunkter.
Lars på 2. bræt tog an ultrahurtig “stormester-remis” efter kun ganske få træk uden der var sket noget.
På 1. bræt måtte Jens ned mod dagens trods alt største ratingfavorit.
Karsten bed sig fast i bordkanten mod sin modstander for at holde remisen hjem. Han skriver selv om dagens kamp:
“Det blev endnu et nederlag i holdturneringen i skak, da et hårdt afbudsramt Viby hold tabte 2-6 til Nordre 2.
Det betød, at jeg selv røg op på 5. brættet, hvor jeg ellers normalt skulle spille på 8. bræt. Det gav en noget højere ratet modstander, men det lykkes mig i et højdramatisk parti at holde remis, selvom min modstander missede en gevinst til sidst. Men sådan noget slutspil er svært, når tiden er ved at løbe ud og man ikke må bruge en computer, der ser alt. Jeg så også selv først gevinsten, da jeg var kommet hjem og gennemgik partiet på computeren.
Jeg havde hvid i en Caro-Kann åbning. Langt hen ad vejen stod det meget lige, min modstander fik dog pres på min h-bonde, som jeg havde skubbet frem på 5.række på typisk Caro-Kann maner, og efter at have passet på den længe, glemte jeg at spille g-bonden til g4, da jeg havde chancen, så h-bonden faldt.
Det endte med et Dronning slutspil, hvor min modstander havde Dronning+6 bønder og jeg havde Dronning+5 bønder. Jeg søgte at spille aktivt, for sådan noget går galt, hvis man spiller passivt. Men til sidst lavede jeg en fejl i træk 57 (!) og begyndende tidnød, der tillod min modstander at fremtvinge Dronninge-afbytning, hvorefter jeg stod tykt til tab i en stilling, hvor jeg havde 3 bønder mod 1 på dronningefløjen, mens min modstander havde ustoppelige 2 mod 0 på kongefløjen.
Min modstander burde have vundet, men også han fik lavet et forkert træk i tidnøden med sin konge (i træk 59!), så hans konge kom for langt væk fra mine bønder, som dermed også blev ustoppelige. Dermed blev det et kapløb om at få en bonde forvandlet til dronning, og det fik vi begge! Min modstander først, men han kunne ikke bruge den til andet end at give evigskak og dermed remis.”
Jeg selv, Martin, spillede ungarsk forsvar. Det fik relativt hurtigt udlignet hvids åbningsfordel, men da jeg forsøgte at spille aktivt modspil i midtspillet på kongefløjen med en lidt “forkølet” bondestorm fik min modstander pres på mig. Jeg var kommet knap 10 minutter for sent til start, da jeg var troppet op i Nordres normale klubfaciliteter, uden at ane, at deres holdkampe forgår et andet sted. Disse ti minutter savnede jeg bitterligt i overgangen til slutspil, hvor jeg i tidnøden gerådede ud i et tabt slutspil med tårn til hver + en dårlig løber (sådan en, der nemt kan forveksles med en almindelig bonde) mod hans tårn og en alt for frisk springer. Han torturerede den ene bonde ud af min stilling efter den anden og efter en led træktvang gav han mig en gaffel på konge og tårn med sin superspringer. Farvel og tak.
Heller ikke Benno og Torben fik point ud af deres anstrengelser denne dag.
Sidst sad Henning og kæmpede for at holde en remis, men ak og ve: modstanderen havde da fået en fribonde helt op på 7. rk. og i sidste ende kunne Henning blot se på, at den gik i forvandling (han behøvede dog ikke se det ske i den virkelige verden, for da havde han klogeligt stoppet uret og smidt lappen over bordet).
Uha ikke en af de mest mindeværdige præstationer fra vores 1. hold. 2-6 nederlaget var klart i underkanten af vores forventede. Men vi må prøve at få sluttet lidt pænt af i turneringen til afslutningsrunden i Skanderborg 9. marts.
Hvis du har nerver til det kan du se kampens gennemgående grimme tal her.
