Holdturneringen starter
Det umiskendelige tegn på at vinteren nærmer sig indtræffer nu. Og det er ikke fordi vi nu skifter fra sommer- til vintertid, men fordi holdturneringen står foran sin start.
Allerede på tirsdag lægger 2. holdet for, når VRS kommer til Viby med deres 2. hold. En kamp der byder på interessante opgør, da VRS kan ske at stille med et par spillere, Søren Christensen og Ole Schmidt, som begge spiller med i vores 1. klasse her i efteråret. Søren er selvfølgelig også mangeårigt medlem af Viby. Gæsterne er små favoritter i denne kamp, men vi går selvfølgelig efter guldet.
Næste søndag, den 2. november, er det så 1. holdets tur, når turen går til Hornslet. Vi mødte også Syddjurs i 1. runde sidste år og det blev starten på en gennemført dårlig sæson, hvor vi som nedrykkere fra 1. division fortsatte nedturen med en 7. plads i mesterrækken. Det skal gøres bedre i år og vi bør jo være en af gruppens favoritter. Første skridt på vejen må være en sejr her i denne kamp. Men det skal nok blive svært nok.
3. holdet indleder først først turneringen om 3 uger, hvor turen også går til Syddjurs, mandag den 17. november. Sjovt og hyggeligt nok skal 2. holdet spille 2. runde samme sted samme aften. Udfordringen der bliver selvfølgelig at sende to hold afsted en mandag, som ikke er vores normale skakdag.
Hvis du er i tvivl om, hvilket hold du er tilmeldt, kan du se vores styrkeliste her. Alle der ikke er tilknyttet et hold, vil kunne bruges som reserver og heldigvis har vi fået flere tilkendegivelser fra spillere der gerne vil være aktive reserver. Vi skal nok få brug for jer.
God turnering til alle!
