ÅM 2026
Som tidligere nævnt, spilles årets Aarhusmesterskab i skak i klubbens lokaler (salen) i weekenden 13.-15. februar.
Salen rummer dog også en begrænsning i det deltagerantal vi kan have. Det er sat til 80 spillere og vi kan konstatere, at vi allerede har fået “solgt” halvdelen af pladserne, da der pt. er 43 tilmeldte. Dog desværre kun to tilmeldte fra Viby, plus et B-medlem, indtil videre. Det tal skal gerne forbedres.
Der spilles 5 runder, hvor den første er fredag aften fra kl. 18.30. Lørdag og søndag spilles der så to runder pr. dag, med kampstart kl. 10 og 16. I kantinen vil der være mulighed for at få forplejning og at analysere/spille lynskak. Så selvom du ikke lige har mulighed for at afsætte alle tre dage til at spille skak, så er der alligevel en mulighed for at være med på hyggeplan de tre dage. Vi kan selvfølgelig også godt bruge hjælpende hænder til bl.a. at stille borde og brikker op om fredagen.
Men først og fremmest vil vi da gerne se nogle flere lokale spillere ved brættet.
Tilmelding foregår her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30012
Der vil også komme et opslag i klubben.
