Klubturneringen 6. rd

Idet undertegnede havde fået udsat sit parti kunne jeg denne gang få god tid til at iagttage de mange spændende opgør i aftenens runde. Jeg gik rundt og snusede og fik set følgende af aftenens kampe:

M klassen:

Johnny Jensen – Steen Nørgaard: Steen spillede Caro-Kann forsvar. Kom ud i en lidt åben variant.. Johnny udskød længe sin rokade, ikke mindst stillingens åbne taktiske karakter taget i betragtning. Efterhånden var der heller ikke meget kongeborg at rykke ind i for Johnny ved en evt rokade. Den blev flænset op af Steen. Med kongen på midten og en dronning der kom ind at stå i samme linje som kongen endte det med at dronningen kunne blilve bundet på linjen og gå i døden sammen med Johnnys konge. Dette lignede det i hvert fald, men i stedet for dette enkle kill valgte Sten at bytte et tårn på baglinjen, for at komme til angreb med sin dronning og løber og potentielt en springer. Det førte nemlig til en dødsmarch for Johnnys konge og en snarlig matsætning, og hvad skal man så med en dronning…?

Partikommentarer af Steen:

Jonathan Brask – Nina Højberg: Lagde stille ud hvor Jonathan valgte sit signaturtræk med Sc3 – Chigorivarianten i dronningebondespil. Nina så ud til at få nogen udviklingsvanskeligheder med sine officerer. Den hvide løber stod passivt på d7 men udelukkede til gengæld også Springeren fra b8 fra at komme ud i spil. Det så ikke alt for optimistisk ud for sort… fra start af. Jonathan fik til gengæld ret god terrænovervægt og en meget aktiv springer. Nina forsvarede sig dog meget godt og forskansede sig bag egne bønder uden at en eneste brik havde krydset 4 række. Men efterhånden fik Nina dog befriet sig fra sin lidt låste stilling og fik etableret et stærk tårnpar i en halvåben f linje, hvilket sammen med Jonathans dårlige bondestruktur gjorde sort modspil til en realitet. Hen imod slutspillet og nede med en bonde blev Jonathan presset for alvor og med 7 sekunder tilbage på uret inden træk 40, valgte han heroisk at ofre springeren. Nina havde imidlertid dækning på alle de ømme felter (særligt c8 og h7) og kunne forhindre hans matplaner. Efteranalysen viste imidlertid, at ideen var helt rigtig men skulle have været eksekveret med et tårntræk forinden hvorefter Jonathan faktisk lå til at få remis! Men med en bonde og en sund hest mere var Jonathans skæbne i den variant, de kom ud i, reelt beseglet, og Nina vandt partiet.

Søren Gam – Jens Fogh: i en dronningegambit spillede Søren tidligt b3 og Jens ligeledes tidligt b6 hvilket førte ud i et lukket og positionelt parti. Det rolige parti blev dog mere skarpt da alle tårne var byttet af og Jens havde taktisk pres på Sørens stilling, men også en isoleret bonde at passe, mens Søren måtte se en dobbeltbonde give ham en lidt dårlig bondestruktur. De kom ud i en stilling hvor begge Jens løbere truede hver sin springer i Sørens stilling. Men Sørens springere stod til gengæld sådan at de dække hinanden og dronningen hjalp ligeledes til med dækning af den svageste fremskudte springer. Voldsomt kompliceret og taktisk at se på for tilskuerne, men også spændende.  Men Jens fik dog udnyttet den svage bondestilling som Søren led under, og vandt en bonde. Med terrænfordel og pres og en ekstra bonde endte han med at køre partiet i garage til sejr.

Første klasse:

Søren Larsen – Jacob Jäger: I et siciliansk forsvar blev der byttet på c6 og Jakob slog tilbage med b-bonden så den traditionelt åbne c-linje blev usdkiftet med en halvåben b linje. Søren valgte også at rokere kort, hvorefter partiet tidligt forlod de mest kendte stier. Jacob spillede dog stærkt og fik afviklet til et slutspil med to tårne og hele tre ekstra bønder mod Sørens Dronning og dobbeltbonde. Det var ret meget at skulle forsvare med en enlig dronning.. Jacob vandt da også partiet ret kort herefter og kom dermed op på den utroligt flotte score 5,5/6 point – hvilket jo nærmest minder om Sindarov ved kandidatturneringen

Anders Lemming – Henrik Andersen – Meget klassisk dronningegambit som Henrik mødte med catalansk forsvar. Ultrasolidt fra begge sider i åbningen.  Men henimod slutspillet stod de med uligefarvede løbere og tårne men her havde Anders snuppet en bonde. Og hvad værre var for Henrik havde han fået en meget vanskelig bondestruktur at forholde sig til med hele tre isolerede bønder. Det gav Anders fordelen i slutspillet. De kom ud i en slutstilling med hele 3 tårne, 2 løbere samt Henriks konge alle i f-linjen. Kun Anders ene tårn havde fundet andre græsgange.. Det så ret kompliceret ud men det korte af det lange var at Henriks konge ikke kunne redde det hele og hans officerer ej heller, så han måtte strække gevær.

Partiet forløb sådan her:

Anders Lemming – Henrik Andersen

Niels Jürgensen – Mogens Karup: Niels spillede noget så sjældent som Lewitsky angreb (d4-d5, Lg5!?). Det kom der en spændende men også lidt uklar stilling ud af. Det kom dog hen ad vejen til at se meget fredeligt og mere remisagtigt ud. Niels gik dog til angreb med sine kongebønder og fik skabt et vist pres på Mogens stilling. Jeg fik ikke set hvordan partiet derfra udviklede sig, men Niels aktive spil var tilsyneladende ikke forgæves for han endte med at vinde partiet – og kom dermed på tavlen i turneringen!

Søren Graugaard – Benno Marcussen: to spillere der var i kamp i Påskens DM turneringer. Benno stillede sig solidt op med bønder, der låste hinanden på midten lidt som i en kongeinder. Men det gav Søren mod på at marchere frem med sine kongebønder mod Bennos kongeborg helt tidligt i partiet. Benno gik dog frem og blokerede dem, så stillingen blev temmelig lukket. I den slags stillinger er det typisk springerne der blomstrer op da de jo gerne vil hoppe over hvor gærdet er lavest. Benno ville dog ikke låse alt fast og åbnede derfor en linje på dronningefløjen så andre end springerne kunne komme i spil. Hen ad vejen havde Søren dog nappet et par bønder i Bennos stilling, og selv om det endte ud i et slutspil med modsatfarvede løbere blev Bennos løber overbelastet af at skulle stoppe fribønder på begge sider af brættet. Dermed vandt Søren partiet. Se partiet her:

Søren Graugaard – Benno Marcussen

Anden klasse:

Lukas Salomon – Jens Jørgensen: først færdige på aftenen. Jens var ikke alt for stolt af partiet, så vi skulle helst ikke omtale det for meget, men det tog også kun 19 træk dette parti som blev spillet som en afslået dronningegambit. Salomon vandt.

Linnea Bendixen – Torben Fogh: Linnea spillede ret forsigtigt og defensivt. Torben fik dog en ret speciel bondestruktur, men da stillingen var lukket var det svært for Linnea at straffe det umidelbart.  Efterhånden blev de lette byttet af og partiet kom ind i en rolig gænge, hvor Torben vel havde en smule pres på Linneas stilling. Begge havde de dronning og to tårne og en del bønder. Partiet mundede ud i en remis.

Brian Kristensen – Christian Werk: Christian fik ret tidligt skabt en stor terrænfordel med sine fremskudte bønder på dronningefløjen.  Efter at have investeret nogen af sine bønder i stærkt angreb fik Christian til sidst overbelastet Brians forsvar af både dronning og tårn. Presset på dronningefløjen blev for stort for Brian, der ikke kunne forsvare det hele og han måtte ned. Et flot taktisk parti af Christian!

Tredje klasse:

Jørgen Poulsen – Storm Schneider: Jørgen ofrede tidligt i partiet en springer på f7 for at lokke Storms konge ud i marken.  Jørgen fik dog sat et farligt angreb ind og vandt en kvalitet på c7 lidt senere i partiet. Storm måtte forsvare sin konge nu på d8 hvilket så svært ud. Også FOR svært… viste det sig. Partiet kan du se her:

Jørgen Poulsen – Storm Schneider

Jan Radl – Michael Binder: Jan spillede en frisk skotsk åbning og var bestemt ikke nærig med underholdningen eller spændingsmomenterne idet hans kongestilling ret tidligt så løs ud. Til gengæld var der så også gode angrebschancer. Michael fik dog godt fat i Jans lidt løse stilling og nappede en bonde fra ham i midtspillet. Faktisk stod Michael med hele to bønder i overtal på et tidspunkt men til gengæld havde Jan fået sin Dronning og Tårn så stærkt i angreb på Michals kongestilling at det var ham der nok reelt stod med gevinstchancerne. Men Michael fandt dog et meget stærkt forsvarstræk med f7-f6 som dels tog g6 feltet fra Jans tårn samt afværgede en del andre trusler. Det så senere i slutspillet ud til at Jan, der var bagud på bønder ville kunne få tvunget en evig skak og remis ud af stillingen – dette bekræftede maskinens analyse faktisk, men Jan fik ikke spillet det helt præcist, så igen fandt Michael et snedigt forsvar hvor han lige så stille fik lusket sin konge ud af jerngrebet og helt over på modsatte side af brættet hvor den på dronningefløjen kom ud af Jans rækkevidde… dermed stod han så bare med en bonde på 7. række der var klar til at forvandle…dermed vandt Michael dette spændende og højdramatiske parti.

Jan Henrik Radl – Michael Binder

Kim Kristensen – Amanda Skytte: Amanda spillede et slavisk forsvar mod Kims d4 åbning og fik tidligt nogle gode løbere ud på gode diagonaler. Efter denne gode start kom Amanda senere ud i en stilling hvor hun havde vundet en officer og fået afviklet til et slutspil med dronning og sort løber mod Kims dronning. Kim forsøgte meget snedigt at få lukket den sorte løber inde bag Amandas egne bønder ved at låse bondekæderne på brættet fast. Løberen havde dog lige netop en kattelem på dronningefløjen den kunne komme ud af og deltage i slutspillet – dermed var Kims skæbne beseglet og Amanda viste at hun bare bliver bedre og bedre som tiden går.

Roberto Gonzales – Lars Espensen: Lars spillede løberåbning som er en lidt stille udgave af Italiensk åbning. Roberto fik dog ram på et par af Lars´ bønder og kom til at stå til gevinst. I nogen taktiske forviklinger med flere på hinanden følgende officersslag gik det endnu mere galt for Lars, der vist fik byttet om på et par træk og derfor mistede et helt tårn da røgen havde lagt sig. Derfra var det reelt slut.

De drabelige slag var forbi for denne aften og den spændende runde i klubben sluttede. Nu venter den store finalerunde forude – den  syvende og sidste runde, der hvor tingene “til syvende og sidst” skal afgøres!