Skanderborg 2 – Viby 1: 4-4
I dag var sidste runde i mesterrækken – og holdturneringen som helhed. Martin har skrevet om kampen:
Den afsluttende runde i det gryende forår bød desværre mere på småtrist vinterkulde eller sjap end på
blomstrende forårssejre på brættet for vores vedkommende. Vi beholdt dog støvlerne på og fik med 4-4
forsvaret vores position helt i mål som en klokkeklar nr 5 ud af de syv hold i en gennemgående relativt
jævnbyrdig turnering. Kun SK68 lod til at være på en anden hylde og sluttede imponerende 7 point over nr.
2, Skanderborg. Så at vi spillede 4-4 mod Skanderborg viser vel så også jævnbyrdigheden i det øvrige af
gruppen.
På brætterne gik det som følger:
1. bræt: Jens Fogh kom ud i en stilling med konge og Springer til hver og lige antal bønder. På et
tidspunkt kunne han med sin springer på c8 have snuppet modstanderens bonde på b6, hvilket vi
var flere, der forventede. Jens havde dog set nogen varianter, som han ikke brød sig om, og valgte
så at gå kylling og spille frem og tilbage uden at de kom videre, hvorfor remis virkede helt logisk.
2. bræt: Lars med sort sagde at hans største trussel var at falde i søvn ved brættet. For at undgå det
lavede han et udfald mod modstanderens bønder på kongefløjen, men det ville hans modstander
ikke have noget af og lukkede det helt ned, hvorefter remis var helt uundgåeligt.
3. bræt: Steen var efter nogens udsagn kommet dårligst ud af åbningen, og havde springerpar mod
løberpar. Men da jeg senere så efter førte han da med en bonde, så det så da helt godt ud.
Sidenhen snuppede han endnu en bonde, og da han så stod til at fremtvinge en tårnafbytning med
to sunde og raske sammenhængende fribønder på kongefløjen behøvede modstanderen ikke at se
mere og opgav. Dagens eneste gevinstparti for os!
Steen kommenterer:
4. bræt. Jeg så ikke så meget til partiet, men ifølge Henning Matzens udsagn åbnede modstanderen
med 1. Sc3 og det fortsatte så i noget der lignede en lidt forbedret udgave af Aljechins forsvar. Men
alligevel kom Henning hen ad vejen til at stå lidt i underkanten og var derfor godt nok tilfreds med
sin halve.
5. bræt: Her fik Søren sat en kvalitet til ret tidligt. Måske for en bonde ifølge visse iagttagere, men den
kunne i givet fald ikke holdes, for da jeg fik set på det var det bare en ren kvalitet han var nede
med. Han kæmpede bravt for at skabe modspil med et par fremskudte bønder på kongefløjen
men modstanderens tårne forsvarede det ret godt, og da han stod til at miste i hvert fald en bonde
og med en dårlig stilling opgav han.
6. bræt: Her kørte Johnny Jensen en remis hjem, som jeg hverken fik set så meget til endsige hørt
hans take på. Men et helt ok resultat ud fra den forventede.
7. bræt: Karsten Fyhn spillede et ret anderledes parti – ikke mindst i åbningen. Det der begyndte med
en skotsk åbning blev krydret med Karstens lidt usædvanlige lange rokade, og det kom der da en
speciel stilling ud af. Men da alle officerer blev slagtet i god ro og orden uden at bønderne
efterfølgende havde noget at lade hinanden høre for endte det eksotiske parti dog helt fredeligt i
remis.
8. bræt: her spillede jeg sort og havde egentlig forberedt mig i Russisk forsvar. Men min modstander
transponerede det over i firspringerspil. I en lige stilling fik jeg slået en centrumsbonde og samtidig
byttet en springer for en løber. Dermed troede jeg at stå næsten til gevinst. Men min modstander
fandt et ret skarpt modspil, hvor han via et midlertidigt Dronningeoffer fik ødelagt min bondestruktur og også taget min ene løber. Med en dobbeltbonde, en dårligere struktur og dermed
en måske lidt dårligere løber end hans superspringer, måtte jeg faktisk holde tungen lidt lige i
munden for at lande det i en helt død remis til sidst.
Dermed endte kampen 4-4, selvom vi havde en forventet på præcis 4,5. Så en lille smule under
forventet men ikke nogen katastrofe. Ret typisk for denne sæson som for vores vedkommende nok
ikke kommer til at gå over i historiebøgerne. På hjemvejen varmede vi os dog lidt over at vi fik holdt
VRS bag os i tabellen om ikke andet…
