Finn Laursen er død

Vi ses, lød det som altid muntert fra Finn, så sent som tirsdag aften i klubben efter vores lille fejring af 1. holdets oprykning. Fredag eftermiddag døde Finn så pludselig af en blodprop i hjertet, 69 år gammel. Et chok, som skal minde os alle om at leve i nuet og ikke tage livet og ens helbred for givet. Og selvfølgelig et endnu større chok og tab for hustruen Marianne, børnene og børnebørnene.

Finn vil være mindre kendt af mange af klubbens nyere medlemmer. Han havde en skakmæssig baggrund fra Mårslet Skakklub, som han også nåede at være formand for, inden den, som mange andre mindre klubber, måtte dreje nøglen om. Heldigvis fandt Finn, sammen med bl.a. Eskild ud af at tage til Viby og glæde os med deres tilstedeværelse og lune væsener.

Den seneste håndfuld år deltog Finn ikke i vores klubturneringer, men jeg fornemmede faktisk at han følte en stigende trang til at genoptage spillet. Således havde han i år meldt sig klar til at være reserve i holdturneringen og han nåede også at spille et enkelt parti, remis på 3. bræt for 2. holdet imod Silkeborg. At han dukkede op til receptionen i tirsdags viste jo også at skakklubben var i hans tanker.

Finn har været savnet i klubben i de seneste år og han vil i den grad blive savnet fremover. Når Viby Skakklub af mange betragtes som en rigtig hyggelig klub, så var det medlemmer som Finn der kunne bekræfte en i det. Altid med et smittende godt humør, altid engageret og lyttende og altid parat til at sige “pyt”, hvis et parti ikke helt gik den vej, som Finn havde håbet. Ikke at man skulle tage fejl; Finn var en stærk spiller, en del af den håndfuld spillere, der som oftest var for god til 1. klasse og selvom mesterklassen ofte endte med at blive en hård hurdle, så viste han som regel også der i glimt, at skakstyrken var til stede. Som da han slog Mads Boe (2300) for nogle år tilbage.

Det er mærkeligt, at vi alligevel ikke skal ses. Men Finn har gjort et stort og varigt indtryk på mange mennesker og vi kan kun sige: Æret være Finns minde!